P-PILLER - VEJLEDNING

Hvad er p-piller?
P-piller er tabletter, som en kvinde indtager for ikke at blive gravid. De bruges formodentlig af en trediedel af danske kvinder i alderen 15-44 år. Halvdelen af de 20-24 årige benytter dem.
 
Hvem kan benytte p-piller?
Man vil helst vente med at give p-piller indtil den unge kvinde har haft regelmæssige menstruationer i et halvt til et år. Hvis kvinden er under 15 år, skal forældrene almindeligvis give deres samtykke.
 
Hvem bør ikke benytte p-piller?
Hvis kvinden selv, hendes forældre eller søskende har haft dyb årebetændelse i et ben eller en blodprop i lungen i en ung alder, er p-piller måske ikke den rette prævention til hende. Hvis kvinden har migræne måske heller ikke.
 
Undersøgelsen i klinikken:
Du vil blive spurgt til om menstruationer og seksuel erfaring, inden der udskrives p-piller. Der er ikke behov for en underlivsundersøgelse, med mindre du har mistanke om, at du er gravid, er smittet med en sexuelt overførbar sygdom, har symptomer fra sit underliv eller selv ønsker en underlivsundersøgelse. Vi vil måle blodtrykket og få afklaret om du har fået HPV-vaccination eller ønsker det.
 
Hvor sikre er p-piller?

P-pillen forhindrer ægløsning, og da man ikke kan blive gravid, hvis der ikke har været ægløsning. Så du ikke blive gravid, hvis du tager p-piller. Metoden er derfor overordentlig sikker. Du er beskyttet fra første p-pille.
 
Hvordan tages p-piller?
I første cyklus begyndes behandlingen på første menstruationsdag, og du skal så tage een tablet i døgnet almindeligvis i 21 dage. Det er fornuftigst at indtage p-pillen på nogenlunde samme tidspunkt hver dag for eksempel i forbindelse med aftentandbørstning. Når de 21 dage er gået, er første pakning opbrugt, og der holdes tabletpause i syv dage. I denne uge vil du almindeligvis få menstruation. Den kan være af mindre styrke og vare færre dage end tidligere. Den kan også sætte ind endnu medens du får p-pillerne, men du skal fortsætte med den daglige pille efter forskriften, selv om der kommer blødning. Enkelte kvinder oplever, at menstruationerne helt udebliver. Hvis tabletterne er taget efter forskrifterne, kan du være ligeglad med disse uregelmæssigheder. Men du er selvfølgelig altid velkommen at kontakte klinikken for at diskutere problemerne, og nogle ønsker måske at få lavet en graviditetstest. Hvis man er sund og rask, vender blødningsmønstret tilbage til det normale, når du ophører med p-piller. Du kan også blive gravid fra første periode efter ophør med p-piller.
 
Hvad gør man, hvis man glemmer at tage en p-pille?
En glemt tablet indtages straks. Hvis der er glemt flere tabletter, indtages kun den sidst glemte tablet.
Hvis der er gået:
Mindre end 12 timer, efter at du skulle have taget p-pillen, skal du blot tage den glemte p-pille og fortsætte, som du plejer.
Mere end 12 timer, efter at du skulle have taget p-pillen, skal du tage den sidste glemte p-pille straks og bruge ekstra beskyttelse i de følgende 7 dage.
Er der 7 eller flere piller tilbage i pakken, skal du tage pakken færdig og derefter fortsætte med en ny pakning efter 7 dages pause.
Er der færre end 7 piller tilbage i pakken, skal du tage pakken færdig og så fortsætte med en ny pakning uden pause.
Hvis der går mere end 36 timer fra sidste pille, kan du ikke regne med virkningen. Så skal I også bruge kondom de næste 7 dage.
 
Er der bivirkninger ved p-piller?
Nogle få udvikler forhøjet blodtryk (mindre end en procent), og det forsvinder, når man ophører med pillerne. Nogle kvinder oplever en beskeden vægtøgning, der skyldes vædskeophobning. Den forsvinder, når man ophører med pillerne. Enkelte kan føle sig lidt deprimeret, når de tager p-piller. Hvis en kvinde oplever skift i stemningsleje ved brug af en bestemt p-pilletype, er det ikke sikkert, at samme skift vil indfinde sig ved brug af p-piller, der indeholder andre hormontyper.
 
Må man ryqe oq tage p-piller?
Risikoen for blodpropper stiger først og fremmest med alderen. For yngre, raske kvinder vil rygning ikke være nogen hindring for brug af p-piller.
 
Påvirker p-piller risikoen for at udvikle kræft?
Risikoen for brystkræft og kræft i livmoderhalsen er ganske let øget, medens risikoen for kræft i æggestokke og livmoderkrop er markant nedsat.
 
Er der problemer, hvis man samtidig indtager andre læqemidler?
Enkelte andre lægemidler (for eksempel nogle epilepsimidler) går dårligt i spand med p-piller. Hvis du behandles med anden medicin, bør du lige nævne det når du kommer i klinikken.
 
Hvor længe kan man blive ved med at tage p-piller?
Jo ældre man bliver, jo større er risikoen for at få andre sygdomme. Når man er over 35 år, bør man tale med sin læge, om der er særlige grunde til, at netop du ikke bør fortsætte med p-piller. Hvis man er sund og rask, kan man fortsætte med p-piller til man kommer i overgangsalderen.
 
Hvor ofte bør en kvinde på p-piller kontrolleres?
Første gang efter tre måneder, hvor blodtrykket måles. Du vil blive spurgt om du har bivirkninger eller bekymringer omkring brugen af p-piller. Der er ofte en tilvænningsperiode, hvor du kan opleve blødningsuregelmæssigheder, lettere svimmelhed eventuel brystspænding. Herefter bør du kontrolleres en gang om året.
 
Typer af P-piller:
P-piller indeholder to hormoner: Østrogen og gestagen. De forskellige p-piller adskiller sig ved deres østrogendosis, østrogentype og gestagentype.
P-piller virker ved at hindre ægløsning og ved at ændre slimen i livmoderhalsen og livmoderen.
 
Hvad betyder østrogendosis?
P-piller indeholder enten 30-40, 20 mikrogram eller ingen østrogen.
De p-piller, der ikke indeholder østrogen, kaldes mini-piller eller østrogenfri p-piller. P-piller med østrogen er lidt sikrere mod graviditet end mini-piller. Hvis man husker at tage sine piller, yder p-piller med lav dosis østrogen lige så god beskyttelse mod graviditet som p-piller med højere dosis af østrogen.
P-piller med lavdosis østrogen og især mini-piller kan indebære let uregelmæssige blødninger, især de første 3-4 måneder.
Østrogendosis betyder også noget for risikoen for blodprop i ben, lunger, hjerne eller hjerte. Jo mindre østrogen, jo mindre risiko. Mens risikoen for blodprop i hjerne og hjerte øges mindre end to gange ved brug af lavdosis p-piller, øges risikoen for de mindst alvorlige blodpropper i ben og lunger tre-seks gange ved brug af også de nyere p-piller.
Den øgede risiko for blodprop forsvinder, så snart p-piller ikke benyttes længere.
 
Klinikkens Valg af P-Piller:
Klinikken benytter KUN 2. generations p-piller (fx. Microgyn,Cilest, Femicept) der i nyere undersøgelser har vist at have den laveste risiko for forekomsten af blodpropper hos patienten som 1. valg.
 
Mini-piller: Gestagenpræparater kan anvendes som p-piller i de tilfælde, hvor kombinationspræparater med gestagen og østrogen er kontraindicerede - fx hos kvinder med øget risiko for blodprop, forhøjet blodtryk, sukker syge med karforandringer, svær overvægt og rygere over 35 år.
 
Risikoen for blodpropper:

Baggrundshyppighed på 2 venøse tromber (blodpropper) pr. 10.000 år betyder det, at der blandt brugere af kombinations-p-piller med 2. generations gestagener (fx. Microgyn,Cilest, Femicept), vil optræde blodprop 6 gange årligt for hver 10.000 der bruger p-pillen.
3. eller 4. generations gestagener vil optræde venøse tromber 10-12 gange årligt for hver 10.000 kvinder, der behandles. Det første år er risikoen dog yderligere 50 % forøget for kombinations-p-piller med alle getagentyper.
 
Hvad betyder gestagentypen?
P-piller med gestagentyperne norethisteron, levonorgestrel eller norgestimat indebærer halvt så stor risiko for blodpropper i benene og lungerne, som p-piller med de nyere gestagentyper desogestrel, gestoden, drospirenon eller cyproteronacetat. Der er ikke afgørende forskelle på risikoen mellem de forskellige gestagentyper vedrørende risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne.
Hvis man er særligt disponeret for blodpropper i benene, f.eks. ved overvægt, åreknuder, og søskende eller forældre, som har haft blodprop i ben eller lunger, og trods dette ønsker at anvende hormonel kontraception, vil et fornuftigt førstevalg være en minipille eller en hormonspiral. Alternativt en p-pille med norethisteron (fx. Mini-PE) , levonorgestrel eller norgestimat.
Hvis man er disponeret for blodpropper i hjernen, bør man i første omgang vælge minipiller eller hormonspiral. Disposition for arterielle blodpropper har kvinder i behandling for forhøjet blodtryk, kvinder med hypercholesterolæmi, migræne med aura, storrygere eller rygere over 35 år og kvinder med diabetes. Hvis ikke compliance*) kan opnås med gestagen alene, kan man ved beskeden disposition forsøge lavdosis p-pille. Alle andre kvinder, som ikke har særlige dispositioner, bør i første omgang forsøge sig med en p-pille med norethisteron, levonorgestrel eller norgestimat. Ved manglende compliance*) eller ved ikke kontraceptive indikationer kan andre p-piller forsøges. Erfaringen viser, at nogle kvinder har det bedst på de nye p-piller, mens andre trives fint på p-piller med ældre gestagentyper.
 
Plaster og vaginal ring
Man bør generelt være tilbageholdende med brugen af plaster og vaginal ring, da disse former indebærer den største risiko for både venøse og arterielle tromboser, og fordi p-piller for de fleste vil være et acceptabelt alternativ. Der kan være specielle tilfælde, hvor disse produkter kan være indiceret, f.eks. til personer, som af forskellige grunde ikke kan tage en tablet hver dag, hvorfor disse produkter stadig har en plads i den kliniske hverdag.
Tips og tricks fra Lægemiddelenheden, Region Nord vedr P-piller
Mange p-pille brugere holder 1 uges pause efter 21 dages pilleperiode. Der er ingen grund til at holde pause med p-piller. Generelt kan rådgives på følgende måde : Tag pillerne med pause som anvist med månedlige pause – eller  Tag pillerne uden pause indtil man begynder at spotbløde, hold så 4 dages pause og start igen – eller Får erfaring for, hvor længe der går uden spotblødning og lav egen cyklus på 5,7,9 eller andet antal uger. HUSK ALTID ALDRIG MINDRE END 21 DAGE MED PILLER og ALDRIG ALDRIG MERE END 7 DAGES PAUSE.
Hvis du vil vide mere:
http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/gynaekologi/ppillevejledningbasal/
 
http://www.patientvejledningen.dk/vejledning/gynaekologi/ppillevejledningudvidet/